Sårbare børn og unge

Udsatte familier og børn kan få hjælp af kommunen. Her på siden har vi samlet de tilbud, som Herning Kommune har.

Rådgivning og vejledning

Vordende forældre samt børn, unge og deres forældre kan få rådgivning hos kommunen. Både enkeltmedlemmer og hele familien kan få familieorienteret rådgivning, også uden at der er iværksat eller skal iværksættes andre former for støtte.

Rådgivningen kan bestå i, at barnet, den unge og familien bliver henvist til andre afdelinger i kommunen eller andre relevante myndigheder, som kan give den relevante rådgivning og vejledning.

Rådgivningen kan være anonym.

Indhold hentet fra borger.dk