Herningmodel Social

Herningmodellen er udviklet i 2013-2015 i et pilotprojekt med inspiration fra Sverige. Erfaringerne fra pilotprojektet førte til en beslutning om udrulning til hele kommunen fra 1. januar 2016.

Mindset - hvad er Herningmodellen? (fortalt på 1 minut)

Vi understøtter børn og unge, på det tidspunkt de har brug for det, og så tæt på deres hverdagsliv, som det er muligt.

Vi har en undersøgende, anerkendende tilgang til børn og unge, til forældrene og til det netværk børn og unge har.

Vi stræber efter at sikre børn og unge bedst mulige børne- unge- og voksenliv ved at tænke i helheder og arbejde sammenhængende.

Vi tilegner os hele tiden ny viden, og bruger det vi lærer til børn og unges bedste.

Principper og Kernekomponenter

Vi er ambitiøse på børn og unges vegne, vi arbejder vidensbaseret, og Herningmodellen bliver bedre for børn og unge, når vi omsætter ny viden til praksis.

Vi skal vælge det trin på Indsatstrappen, der er tættest på børnenes hverdagsliv - og samtidig virker.

Vi arbejder tværprofessionelt med en stærk monofaglighed.

Vi følger kontinuerligt op på iværksatte initiativer og inddrager løbende forældre og netværk.

Vi arbejder forebyggende med tidlig handling.

Vi er særligt opmærksomme på overgange i børnenes liv for at sikre bedst mulige børne- og unge- og voksenliv og støtte mestring af eget liv.

Film om Herningmodellen

Der er lavet fire film, som italesætter konceptet af Herningmodellen.

Filmene rummer interviews af fagpersoner på tværs af myndighed, udfører og almenområdet:

Print alle punkter

Erfaringer fra arbejdet med Herningmodellen kan opsummeres til:

  • Vi har sætter tidligere ind overfor sårbare børn
    • Gennemsnitsalderen ved en sags oprettelse er faldet med 18 måneder fra 9½ år i 2014 til 8 år i 2019.
    • Andelen af sager, der oprettes før barnets fødsel, er steget fra ca. 3 % til ca. 9 % af nye sager. I 2019 er 15% af sagerne opstartet før fødsel eller i 0-års alderen.
  • Anbringelsesmønstret er ændret: Flere er i familiepleje, færre på institutioner
    • Andelen af anbragte årsbørn på institution eller opholdssted er faldet fra 17 % i 2015 til 5 % i 2019.
    • Andelen anbragt i plejefamilie er steget fra 67 % til 82 %.
    • Andelen i slægts- og netværkspleje og andelen på efterskole og eget værelse er nogenlunde uændret.
  • Børn med handicap bliver i mindre grad anbragt på institution
  • Færre anbringelser totalt
  • Udgifterne til området er faldende modsat landsgennemsnittet
  • Vi kan ikke generelt sige noget om borgeroplevet kvalitet og om langsigtede effekter

Herning Kommunes Børne- og Familieudvalg får løbende orienteringer op status på arbejdet med Herningmodellen.

Læs seneste orientering til Børne- og Familieudvalget i Herning Kommune.


Print dette punkt: Herningmodellens resultater

I perioden 2015-2017 har Herning Kommune været i partnerskab med Socialstyrelsen sammen med Hvidovre og Haderslev Kommuner. Erfaringerne herfra og de svenske principper har dannet grundlag for, at stort set alle andre danske kommuner arbejder ud fra, det udviklede koncept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.

Herningmodellen er ikke en statisk model, men nærmere en principiel tilgang til måden at arbejde professionelt på børne- og ungeområdet.

Herning har i perioden 2015-2017 indgået i partnerskab med Socialstyrelsen og en række kommuner. Det er der kommet en tværkommunal konceptbeskrivelse, evalueringer og film ud af:

Slutevaluering af Herning Kommunes Sverigesprogram.

Evaluering af omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge.

Se konceptbeskrivelsen for Herningmodellen.


Print dette punkt: Partnerskab med Socialstyrelsen
Dekorativt billede

Kontaktinfo

Lone Eiersted
Centerleder
Tlf.: 22447167
Mobil: 22447167
Send e-mail til cbfli@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

 
Læs mere om sikker mail