Tilbage

Birta Karen Michno Káradóttir

Birta Karen er dagplejer i distrikt 2 - Vildbjerg og Timring. Læs om hende her.

Jeg bliver kaldt BK, jeg er født i 1992 og er uddannet pædagog. Jeg bor med min mand Rasmus og vores 3 børn fra 2011, 2016 og 2019.

I dagpleje hos mig, får børnene kram og kys på kinden, og det er meget vigtigt for mig at børnene mærker tryghed, selvom det nogle gange kan være svært at gå i dagpleje. Jeg prioriterer udeliv højt, så derfor er vi ude hver dag, uanset vejret. Derudover bruger jeg meget tid på at synge og høre musik med børnene.

Jeg bruger 'Tegn til tale' i hverdagen, så børnene og jeg bedre kan kommunikere sammen, inden ordene kommer flyvende, og så er jeg særligt inspireret af 'Tidlig skrift', som vil indgå i mine læringsstrategier og temaer. Det kan fx være: ordkort og ordgenkendelse (eget navn, mor, far og søskende), bogstavs rim og dialogisk læsning.

Vi mødes med de andre dagplejere i netværksgruppen, hos hinanden og i heldagslegestue, hvilket er en fordel hvis børnene skal i gæstepleje, på tværs i gruppen. Derudover lærer de, de andre børn at kende, som de senere skal følges med i børnehave.

Til sidst sætter jeg stor pris på et godt forældresamarbejde, så vi kan få en god dialog omkring dit/jeres barns trivsel og udvikling.

Dekorativt

Om mig

Birta Karen Michno Káradóttir 
Solsortevej 19
Timring
7480 Vildbjerg