Tilbage

Karina Holmegaard Amby Hvidbjerg

Karina er dagplejer i distrikt 10 - Lind og Høgild. Læs om hende her.

Hej med Jer og velkommen i dagpleje!

Her hos mig er tryghed, nærvær og omsorg grundlaget for den gode trivsel og udvikling hos børnene.

Børnene skal være trygge ved mig, men ligeså vigtigt er det, at i som forældre finder tryghed ved mig. I skal overlade jeres dyrebareste eje til mig med ro i maven og med vished om, at jeg hver dag vil gøre mit ypperste for at jeres barn bliver set, hørt og ikke mindst får mange knus.

Jeg har meget fokus på at skabe kærlige relationer mellem børnene, så venskaber spirer og sammenholdet styrkes.

Vi synger, danser, sanser, læser, kreerer, leger, oplever og lader fantasien få frit spil. Alt sammen med den pædagogiske læreplan i mente.

Jeg er uddannet ernæringsassistent og går derfor meget op i, at børnene får en varieret og sund kost. Jeg køber så vidt muligt økologiske fødevarer til børnene og bager ofte selv vores brød.

I mit hjem vil i også kunne møde min mand og mine 3 børn.

 Mit hus er dyre- og røgfrit.

 

Jeg glæder mig til at møde Jer.

Om mig

Karina Holmegaard Amby Hvidbjerg
Griegsvej 3,
Lind
7400  Herning