Tilbage

Louise Holm Olsen

Louise er dagplejer i distrikt 13 - Kibæk. Læs om hende her.

Mit navn er Louise, og jeg bor sammen med min kæreste og vores søn fra 2015. Han kommer engang imellem hjem om eftermiddagen og leger.
Vi bor i et røg og dyrefrit hjem.
Jeg er uddannet Pædagog, og det har altid været min drøm at blive dagplejer og give de små børn den bedst mulige start på livet.

Jeg vægter barnets trygge hverdag meget højt. For mig har et barn de bedste muligheder for udvikling og læring, når de føler sig trygge og hviler i deres omgivelser.
For at opnå trygheden har jeg en struktureret og forudsigelig hverdag, som er tilrettelagt efter det enkelte barn og gruppens behov og kunnen, så alt vil foregå igennem leg og hyggelige stunder.

Her er plads til nærvær til det enkelte barn, og altid plads til et kram og en hyggelig stund til alle børnene.

Jeg er meget glad for både at udforske udelivet, musikken og det kreative, så her får vi plasket i vandpytter, malet med fingrene, danset, spillet og sunget til god musik.

Om tirsdagen går vi til gymnastik, hvor vi får brugt kroppen og tumler løs. Onsdag er vi i legestue, hvor vi også spiser madpakker og hygger sammen med de andre børn.

Jeg sætter stor pris på et positivt og ærligt forældresamarbejde, hvor vi igennem dialog prøver at imødekomme hinandens ønsker og kan snakke om jeres barns trivsel og hverdag.

Dekorativt

Om mig

Louise Holm Olsen
Østerbro 8
6933  Kibæk

Født: 1989