Kvalitetsrapport - dagtilbud

Hvilke resultater har vi nået med udvikling og kvalitet af dagtilbud? Læs hele rapporten her.

Hvert 2. år laver vi en rapport, hvor vi ser på, hvad vi har nået af resultater på området med dagtilbud.

Rapporten du kan læse her, er en samlet rapport for alle dagtilbud i Herning. Den lokale rapport for det enkelte dagtilbud, finder du på institutionens egen hjemmeside.

Vi bruger rapporten til dialog mellem Center for Børn og Læring og det enkelte dagtilbud, for at opnå det bedste grundlag for at sikre kvalitet.

Digital tilgængelighed

PDF-filen i 'Mere info' boksen er en grafisk fremstilling af Kvalitetsrapporten på området med dagtilbud. Den er desværre ikke digitalt tilgængelig for mennesker med visse typer handicap.
PDF'ens indhold ligger også i et tilgængeligt format herunder.

Kvalitetsrapport - dagtilbud

Formålet med kvalitetsrapporterne 2016-2017 er at understøtte dialogen om det daglige arbejde med udvikling og kvalitet af dagtilbud.

Hvert dagtilbud har udarbejdet deres egen lokale kvalitetsrapport. Den lokale kvalitetsrapport indeholder en evaluering af de pædagogiske læreplaner for årene 2016 og 2017. Derudover indeholder rapporten data fra dialog-, overgangs-, sprogvurderingerne og Lege- og Læringsmiljøvurderingen, der er gennemført fra december 2017 til februar 2018. Dagtilbudslederne har mulighed for at kommentere på dataudtrækkene, og disse kommentarer bliver ligeledes en del af den lokale kvalitetsrapport. Ideen er, at lederne bliver præsenteret for de nyeste data, og dermed opnår det bedste grundlag for at diskutere kvalitet og mål i ledelsesteamet, med deres forældrebestyrelser, det pædagogiske personale, forvaltningen og det politiske niveau. Kvalitetsrapporten er således et rigtig godt ledelsesværktøj, hvor praksis evalueres, og efterfølgende planlægges med afsæt i evalueringen.

Der udarbejdes desuden denne kommunale kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet med det formål at give læseren mulighed for at få et sammenhængende overblik af kvaliteten på dagtilbudsområdet i Herning Kommune. Nærværende rapport har hovedfokus på arbejdet med de to politiske målspor: Alle børn er en del af fællesskabet og Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Info om Kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet:

Kvalitetsrapporten for dagtilbud har sin baggrund i Dagtilbudsloven §8-§11, jævnfør lovbekendtgørelse nummer 30 af 22. januar 2015. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år i lige år.

Dette er den 4. kvalitetsrapport som udarbejdes for dagtilbudsområdet i Herning Kommune.

Kvalitetsrapporten for Herning Kommunes dagtilbud 2016-2017 er udarbejdet i perioden januar-marts 2018.

 I Herning Kommune arbejder vi med følgende mål:

  • Alle børn skal blive så dygtige, de kan
  • Alle børn skal være en del af fællesskabet

Herning Kommunes dagtilbudsområde er opdelt i 13 pasningsdistrikter.

Børnetal i kommunale og selvejende

Børnetal i kommunale og selvejende
Årstal 2017 2016 2015
Børnetal 4.001 4.095 4.201

Samlet set er børnetallet stigende idet, antallet af børn i de private dagtilbud stiger. Det samlede børnetal inklusiv de private dagtilbud er i 2017 4.358.

Institutionstyper, dagtilbud
Typer Selvejende Kommunale Dagplejere
Antal 15 12 222

Oversigtskort over dagtilbud i Herning Kommune.


På baggrund af nedenstående resultater sammenfattes, at Herning Kommunes dagtilbud generelt arbejder på et højt fagligt niveau. Dagtilbuddenes arbejde med omsorg, trivsel og inkluderende læringsmiljøer betyder, at børnenes trivsel og sundhed vurderes til at ligge højt. Dagtilbuddene har desuden i stort omfang nået deres fastsatte mål for læreplansarbejdet med børnene og vurderer overvejende at resultaterne i høj og meget høj grad har stået mål med indsatsen.


I følgende afsnit findes data for en række resultater, der er genereret på baggrund af kommunale tal samt dagtilbuddenes arbejde med bl.a. de pædagogiske læreplaner og børnenes kompetencer i Hjernen&Hjertet. Disse data vedrører:

  • Sprogvurderinger
  • Dialogvurderinger
  • Overgangsvurderinger
  • Evaluering af de pædagogiske læreplaner
  • Lege- og Læringsmiljøvurderinger
  • Skoleudsættere

Sprogvurderinger

I Herning Kommune sprogvurderes alle 3 årige og 5 årige, desuden sprogvurderes 4 årige såfremt de i en 3 års vurdering er placeret i en særlig eller fokuseret indsats. Herning Kommune har siden 2013 anvendt Ministeriets sprogvurderingsmateriale, som er understøttet af Rambølls Hjernen&Hjertet. Sprogvurderingsmaterialet tester børnenes kompetencer inden for to overordnede sproglige dimensioner - talesproglige færdigheder og før-skriftlige færdigheder, som hver har følgende deltests under sig:

Talesproglige færdigheder:

  • Sprogforståelse
  • Ordforråd
  • Kommunikative strategier

Før-skriftlige færdigheder:

  • Rim
  • Opmærksomhed på skrift
  • Bogstavkendskab
  • Opdeling af ord

På baggrund af sprogvurderingen beregnes en samlet "score" på henholdsvis de talesproglige færdigheder og de før-skriftlige færdigheder med en værdi mellem 0 og 100 for barnets sprogformåen. På baggrund af den samlede scoreberegning indplaceres de sprogvurderede børn i følgende tre kategorier:

  1. Generel indsats: Omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog og har en god forståelse for sproget.
  2. Fokuseret indsats: Omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats indenfor mindst en af de sproglige dimensioner. Fælles for børnene er, at de bruger sproget og viser, at de forstår talt sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Disse børn kan have sproglige vanskeligheder.
  3. Særlig indsats: Omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats.

Flersprogede børn i en fokuseret eller særlig indsats henvises til Center for Børn og Læring, hvor der på baggrund af resultatet i sprogvurderingen tildeles ressourcer til dialogisk læsning i små grupper. Ligeledes får pædagogerne i dagtilbuddene vejledning og sparring to gange om året af en konsulent fra Center for Børn og Læring.

Figur 1. 

Antal sprogvurderinger i kommunen
Årstal 2017 2016 2015
3-årige 834 755 644
5-årige 739 723 579
Total 1.573 1.478 1.223

Siden 2015 har der været en stigning i antal sprogvurderinger både ift. de 3 årige og de 5 årige. Stigningen kan ikke udelukkende forklares ud fra den kommunale beslutning om at sprogvurdere alle 3 årige, for denne trådte først i kraft ultimo 2016. Stigningen skal ses i lyset af, at flere og flere dagtilbud i løbet af de sidste år på eget initiativ har valgt at sprogvurdere alle 3 årige og 5 årige og ikke blot de børn, hvor der er en formodning om et behov for ekstra støtte.

Figur 2. og 3. viser resultater for de 3-årige og 5-årige børns sprogvurderingsscore opdelt på indsatsgrupper.

Figur 2. Fordeling på indsatsgrupper i procent for de 3-årige, kommuneniveau:

Fordeling på indsatsgrupper i procenter for de 3-årige, kommuneniveau
Indsatsgrupper Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Antal svar
Kommunen 2017 14 % 14 % 72 % 0 % 834
2017 drenge 11 % 16 % 72 % 1 % 432
2017 piger 17 % 12 % 71 % 0 % 402
Kommunen 2016 17 % 11 % 72 % 0 % 755
2016 drenge 15 % 11 % 73 % 1 % 381
2016 piger 18 % 11 % 71 % 0 % 373
Kommunen 2015 17 % 12 % 71 % 0 % 644
2015 drenge 16 % 13 % 70 % 1 % 341
2015 piger 18 % 10 % 72 % 0 % 303

Figur 2. viser et fald på 3% fra 2015 til 2017 i antal 3 årige, der befinder sig i en særlig indsat. Dette fald kan til dels forklares ud fra det faktum, at flere dagtilbud sprogvurderer alle 3 årige, men også at dagtilbuddene bliver bedre og bedre til at understøtte børnenes sproglige udvikling.

Figur 3. Fordeling på indsatsgrupper i procent for de 5-årige, kommuneniveau:

Fordeling på indsatsgrupper i procenter for de 5-årige, kommuneniveau
Indsatsgrupper Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Antal svar
Kommunen 2017 10 % 11 % 79 % 0 % 739
2017 drenge 11 % 10 % 79 % 0 % 377
2017 piger 9 % 11 % 79 % 1 % 362
Kommunen 2016 10 % 12 % 77 % 1 % 823
2016 drenge 11 % 14 % 74 % 1 % 393
2016 piger 8 % 10 % 81 % 1 % 330
Kommunen 2015 10 % 11 % 79 % 0 % 579
2015 drenge 11 % 11 % 79 % 1 % 323
2015 piger 10 % 11 % 79 % 0 % 255

Når 3 og 5 års resultaterne sammenlignes med fokus på køn er det bemærkelsesværdigt, at det er de 3 årige piger, der oftest lander i en særlig indsats, mens det ved 5 års vurderingen er drengene, der oftest lander i en særlig indsats.

Det er veldokumenteret, at drenge udvikler den del af hjernen, der blandt andet handler om sprog, langsommere end pigerne. Forskerne har således længe formodet, at piger har bedre sprogfærdigheder end drenge. Det har vist sig, at de områder af hjernen, der er forbundet med sprog, arbejder hårdere i piger end i drenge ved sproglige opgaver. Deres aktive ordforråd er svagere, og en del af det kan skyldes, at drengene fra begyndelsen er mere grovmotorisk aktive - drenge handler meget, mens piger snakker meget. Desuden viser forskning, at det er drengene, der står for hovedparten af problemerne med tidligt udviklet sprog.

Derfor må den tendens vi ser i figur 2. siges at være et atypisk billede på den generelle antagelse om, at piger og drenges sproglige formåen udvikles forskelligt og at pigerne fra starten er foran drengene. Der er dog ingen kendt årsag til den atypiske udvikling. Hvis vi i sprogvurderingsrapporterne fra 2015 - 2017 for de 3 årige piger og drenge, ser på resultaterne af de sproglige dimensioner, finder vi umiddelbart ikke en markant forskel. Den mest markante forskel er "udtale af sproglyde", hvor pigerne score markant bedre end drengene. Derfor kan vi, som nævnt, ikke komme med en entydig forklaring på, hvorfor vi ser de resultater der fremgår i rapporten.

Vi vil i CBL dog følge de kommende sprogvurderingsresultater og se om det er en tendens, som fortsætter og i tilfælde heraf drøfte, hvilke eventuelle understøttende tiltag der kan sættes i værk.

Dialogvurderinger

I dette afsnit præsenteres resultater fra dagtilbuddenes arbejde med dialogvurderingerne. Dialogvurderingen har til formål at understøtte dialogen mellem forældre og fagpersonale om barnets læring, udvikling og trivsel i dagtilbuddet. Værktøjet består af to dele:

  • Første del retter sig mod barnets kompetencer vurderet ud fra de seks læreplanstemaer
  • Anden del vurderer barnet i forhold til blandt andet relationer, trivsel og sundhed.

Både fagpersonale og forældre kan besvare de samme spørgsmål og forældresamtalen kan således tage udgangspunkt i forskelle og ligheder i de to vurderinger af barnets udvikling og trivsel.

Børnenes kompetencer

I forbindelse med kortlægningen af barnets kompetencer og desuden også i forbindelse med afholdelse af forældresamtaler i dagtilbuddet laver forældre og pædagoger en vurdering af barnets kompetencer inden for de seks læreplanstemaer, som ind til sommeren 2018 hedder:

  • Sociale kompetencer
  • Sproglig udvikling
  • Kulturelle udtryksformer og værdier
  • Alsidig personlig udvikling
  • Krop og bevægelse
  • Naturen og naturfænomener 

Forældre og pædagoger vurderer barnet med tre spørgsmål for hvert læreplanstema, ud fra følgende skala:

Kan ikke endnu:

  • betyder, at barnet hverken selv eller med aktiv støtte og hjælp fra en anden mestrer læringsmålet.

Kan med hjælp:

  • fra en anden betyder, at barnet er afgørende afhængigt af, at nogen hjælper det.

Kan næsten selv:

  • betyder, at barnet i kraft af egen indsats er på vej til at nå læringsmålet.

Kan:

  • betyder, at barnet mestrer læringsmålet sikkert.

Figur 4.

Antal dialogvurderinger i kommunen
Årstal 2017 2016 2015
9-14 mdr 109 137 149
På vej mod to år 99 80 15
På vej mod børnehave 398 405 406
På vej mod fire år 392 379 19
På vej mod skole 203 202 238
Kommunen total 1.201 1.203 827

Ligesom antallet af sprogvurderinger er der også sket en stigning i antallet af dialogvurderinger fra 2015 til 2017. Dialogvurderingerne udføres i dagplejen på alle børn, mens der i de fleste af de resterende dagtilbud fra 2013-2017 er lavet dialogvurderinger på børn, hvis der har været en formodning om, at der var behov for støtte. Enkelte dagtilbud har dog valgt at lave en dialogvurdering på alle børn ved 4 års alderen. I 2017 evalueredes brugen af dialogvurderingen, og det blev besluttet, at der fra 2018 skal laves en dialogvurdering på alle på børnene en gang årligt. Desuden er dialogvurderingen "På vej mod skole" fra 2018 det foretrukne overgangsmateriale fra børnehave til skolen.

Figur 5., 6. og 7. viser resultaterne for de pædagogiske medarbejderes kompetencevurderinger af børnene i de fem aldersgrupper.

Figur 5. Resultater for børnenes kompetencer ift. de 6 læreplanstemaer

Resultater for børnenes kompetencer i forhold til de 6 læreplanstemaer
Årstal 2017 2016 2015
Sociale kompetencer 3,3 3,3 3,3
Sproglige kompetencer 3,1 3,1 3,0
Kulturelle udtryksformer og værdier 3,0 3,1 3,0
Alsidig personlig udvikling 3,2 3,2 3,2
Krop og bevægelse 3,4 3,4 3,3
Naturen og naturfænomener 3,0 3,1 2,9

Som kommune scorer vi generelt over middel i forhold til alle seks læreplanstemaer. Vi ligger højest ved krop og bevægelse, sociale kompetencer og alsidig personlig udvikling. Dette kan hænge sammen med, at mange af kommunes dagtilbud er certificerede idrætsinstitutioner, er uddannet i Herningmodel dagtilbud og arbejder med Fri for Mobberi. Alle tre metoder understøtter inklusion og trivsel, og sikrer børnenes deltagelse i fællesskabet.

De temaer, der med fordel kan sættes fokus på i den kommende periode, også set i lyset af de nye styrkede læreplaner, som træder i kraft fra sommer 2018, er sproglig udvikling, kulturelle udtryksformer og værdier samt natur og naturfænomener. Særligt de to sidstnævnte er begge faldet fra 3,1 til 3,0 fra 2016 til 2017.

Børnenes trivsel

Ligesom vigtigheden i at dagtilbuddene beskriver, og italesætter deres pædagogiske grundlag og profil, er det ligeså vigtigt, at italesætte hvad det betyder at børnene trives i dagtilbud. Både nationalt og internationalt forskning viser, at en af de vigtigste forudsætninger for børns trivsel er at have gode venner. Desuden viser nyere forskning, at de fagprofessionelles relationskompetencer har meget stor betydning for børnenes trivsels- og læringsmuligheder både på kort og lang sigt op i folkeskolen. Børne- og voksenrelationerne har således stor betydning for børnene i dagtilbuddene.
Dagplejen og daginstitutionerne vurderer børnenes trivsel ved at svare på følgende spørgsmål:

  • "Oplever du, at barnet trives godt alt i alt?"
  • "Har du indtryk af, at barnet er glad for at være i dagtilbuddet?"
  • "Er der en god relation mellem børn og voksne?"

Pædagogerne spørgsmålene ud fra følgende skala:

  1. Slet ikke
  2. I mindre grad
  3. I nogen grad
  4. I høj grad

Figur 7. Samlet resultat for trivsel i dagtilbuddene

Samlet resultat for trivsel i dagtilbuddene
Årstal 2017 2016 2015
Generel trivsel 3,8 3,8 3,7
Generel trivsel i institutionen 3,9 3,9 3,9
Relation til de voksne på stuen 3,9 3,9 3,9

Ud fra tre spørgsmål vedrørende trivslen kan det sammenfattes, at vi I Herning Kommunes dagtilbud ligger højt i forhold til trivslen med et snit på 3,85 på en skala fra 1 til 4, hvor 4 er indikation på høj grad af trivsel.

Børnenes sundhed

I dagtilbuddene vurderer pædagogerne børnenes sundhed ved at svare på følgende spørgsmål:

  • "Vil du generelt betegne barnet som sundt og raskt?"
  • "Er barnet glad for fysisk aktivitet?"

Spørgsmålene besvares ud fra følgende skala:

  1. Slet ikke
  2. I mindre grad
  3. I nogen grad
  4. I høj grad

Figur 8. Samlet resultat for sundhed

Samlet resultat for sundhed
Årstal 2017 2016 2015
Barnets generelle sundhed 3,9 3,9 3,8
Glæden ved fysisk aktivitet 3,7 3,7 3,7

Ligesom trivselsresultaterne viser figur 8. en samlet vurdering, der bærer præg af overvejende høj grad af sundhed, både i forhold til barnets generelle sundhed og glæde ved fysisk aktivitet. Glæden ved fysisk aktivitet kan have en sammenhæng med de mange certificerede idrætsinstitutioner, der netop har et personale, der er uddannet i at motivere børnene til fysisk aktivitet. 

Overgang fra dagtilbud til skole (Farvel og Goddag)

Siden ultimo 2014 har dagtilbuddene lavet en overgangsvurdering på alle børn inden de er startet i skole. Dette for at give både dagtilbuddet, men i høj grad også skolen en fornemmelse af barnets robusthed og forandringsparathed i overgangen. I figur 9. nedenfor er vist, hvor mange overgangsvurderinger der er lavet i 2017, 2016 og 2015.

Figur 9. Antal overgangsvurderinger, Herning Kommune

Antal overgangsvurderinger, Herning Kommune
Årstal 2017 2016 2015
Kommunen 944 1.031 1.128

Figur 10. Samlet resultat for robusthed

Samlet resultat for robusthed
Årstal 2017 2016 2015
Robusthed samlet 3,7 3,7 3,8
Selvværd 3,7 3,7 3,8
Energi og lyst til at deltage 3,7 3,7 3,8
Sociale kompetencer 3,7 3,7 3,7
Kognitive kompetencer 3,8 3,8 3,9

Figur 11. Samlet resultat for forandringsparathed

Samlet resultat for forandringsparathed
Årstal 2017 2016 2015
Robusthed samlet 3,5 3,5 3,6
Nysgerrighed 3,3 3,3 3,4
Kommunikativ og forhandlingsmæssig 3,7 3,7 3,8
Følelsesmæssig modenhed 3,6 3,5 3,6

Ud fra figur 10. og 11. kan det sammenfattes, at vi generelt set i Herning Kommune har robuste og forandringsparate børn. I forhold til de fire parametre inden for robusthed ligger børnene i gennemsnit på 3,7 13 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 indikerer i meget høj grad. Der er dog sket et lille fald fra 2015 til 2017 i forhold til selvværd, energi og lyst til at deltage samt kognitive kompetencer - alle tre er faldet med 0,1. De tre parametre under forandringsparathed ligger næsten lige så højt på 3,5. Også her er der sket et lille fald på 0,1 i forhold til kommunikativ og forhandlingsmæssig og nysgerrighed. Det parameter, hvor børnene scorer lavest er nysgerrighed2, som samlet set lander på 3,3.

Selve overgangsarbejdet er i fokus nu og i den kommende tid. Forskellige tiltag iværksættes for at understøtte samarbejdet mellem dagtilbud og skole både med udgangspunkt i den nye dagtilbudsreform, men også kommunale indsatser gennem Herning Kommunes inklusionseftersyn.

Evaluering af de pædagogiske læreplaner for årene 2016 og 2017

Alle dagtilbud skal ifølge dagtilbudsloven udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen 3 år til barnets skolestart. I Herning kommune vægtes det højt at det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene fortløbende udvikles. Det betyder at der arbejdes systematisk med målsætning, dokumentation og evaluering og at erfaringerne herfra omsættes i hverdagen.

Tidligere fastlagde Herning Kommune hvilke læreplanstemaer institutionerne skulle have fokus på, men siden 2010 har institutionerne selv skullet prioritere. Dagtilbuddene har i 2017, 2016 og 2015 prioriteret læreplanstemaerne i forhold til hinanden som vist i figur 12. og 13. nedenfor. De har ligeledes givet en vurdering af, hvorvidt deres arbejde inden for de forskellige temaer har skabt værdi for børnene.

Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer

Dagtilbuddene har prioriteret arbejdet med de enkelte læreplanstemaer med udgangspunkt i en procentangivelse, som i alt for de seks læreplanstemaer skal kunne summeres til 100%. Procentangivelsen vises i grafen som "Prioritering i perioden". Dernæst har dagtilbuddene besvaret spørgsmålet "Uanset den tidligere prioritering - på hvilke læreplanstemaer vurderer du, at I har flyttet børnene mest i deres udvikling i den forløbne periode?". Procentangivelsen for dette svar vises i grafen som "Værdi for børnene".

Figur 12. Dagtilbuddenes prioritering og vurdering af børnenes udvikling 0-2-årige.

Dagtilbuddenes prioritering og vurdering af børnenes udvikling 0-2-årige
Prioritering Alsidig personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Prioritering i perioden 17 % 18 % 20 % 17 % 14 % 14 %
Værdi for børnene 18 % 21 % 21 % 16 % 12 % 12 %

Figur 13. Dagtilbuddenes prioritering og vurdering af børnenes udvikling 3-6-årige 

Dagtilbuddenes prioritering og vurdering af børnenes udvikling 3-6-årige
Prioritering Alsidig personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Prioritering i perioden 16 % 18 % 20 % 16 % 16 % 15 %
Værdi for børnene 17 % 20 % 20 % 15 % 14 % 13 %

Generelt vurderes det, at dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner er nogenlunde ligeværdigt prioriteret med en procentmæssig spredning fra 14% til 20% for dagpleje og vuggestue og 15% til 20% i børnehaverne. Ligesom det blev vist i sidste kvalitetsrapport fra 2015, er de to højest prioriterede læreplanstemaer igen i denne kvalitetsrapport sproglig udvikling og sociale kompetencer. For begge aldersgrupper deler krop og bevægelse og alsidig personlig udvikling pladsen om det tredje mest prioriterede tema.

Igen i år er de to lavest prioriterede læreplanstemaer for alle dagtilbuddene kulturelle udtryksformer og værdier og natur og naturfænomener. Det er ligeledes de to læreplanstemaer, der af dagtilbuddene vurderes til at have mindst værdi for børnenes udvikling. Dette kan hænge sammen med prioriteringen af arbejdet eller at der mangler konkrete rammer og retningslinjer for et målrettet arbejde. Kommunens natur- og matematikstrategi er udarbejdet for at understøtte læreplanstemaet. 

Det læreplanstema, der vurderes til at have størst værdi for alle 0-6 årige børns udvikling var i 2015 alsidig personlig udvikling. I år er det sociale kompetencer og sproglig udvikling, som scorer højest (21% for de 0-2 årige og 20% for de 3-6 årige).

Fokus i den kommende læreplansperiode 2018 og 2019

Dagtilbuddene har vurderet, inden for hvilke læreplanstemaer de vil lægge fokus i den kommende læreplans-periode. Nedenstående graf viser dagtilbuddenes angivelser.

Figur 14. Dagtilbuddenes fokus i den kommende periode for 0-2-årige

Dagtilbuddenes fokus på den kommende periode for 0-2-årige
Prioritering Alsidig personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Fokus på den kommende periode 18 % 21 % 21 % 16 % 12 % 12 %

Figur 15. Dagtilbuddenes fokus i den kommende periode for 3-6-årige

Dagtilbuddenes fokus på den kommende periode for 3-6-årige
Prioritering Alsidig personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Fokus på den kommende periode 17 % 20 % 20 % 16 % 14 % 13 %

Som ovenstående figur 14. og 15. viser, vil prioriteringen fortsat ligge højest ift. læreplanstemaerne sproglig udvikling, sociale kompetencer og alsidig personlig udvikling. Dette kan forklares ud fra to ting. For det første ligger læreplanstemaerne i god tråd med de kommunale strategier vedrørende sprog og inklusion. For det andet er det de tre læreplanstemaer, som dagtilbuddene vurderer har størst værdi for børnenes udvikling.

Dagtilbuddets vurdering af arbejdet med de enkelte læreplaner

Dette afsnit viser institutionernes evaluering af, i hvor høj grad målene for arbejdet med læreplanstemaerne er nået og i hvilken grad resultaterne af arbejdet med læreplanstemaet har stået mål med indsatsen.

Figur 16. Mål for børnenes alsidige personlige udvikling 0-2,9 år

Mål for børnenes alsidige personlige udvikling 0-2,9 år
Karakter I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Antal svar
Tiltag gennemført 80 % 7 % 13 % 0 % 0 % 15
Mål er nået 47 % 47 % 7 % 0 % 0 % 15
Resultater står mål med indsatsen 60 % 27 % 13 % 0 % 0 % 15

Figur 17. Mål for børnenes alsidige personlige udvikling 2,9-6 år

Mål for børnenes alsidige personlige udvikling 2,9 år-6 år
Karakter I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Antal svar
Tiltag gennemført 67 % 19 % 15 % 0 % 0 % 27
Mål er nået 42 % 38 % 19 % 0 % 0 % 26
Resultater står mål med indsatsen 38 % 46 % 15 % 0 % 0 % 26

Figur 18. Mål for børnenes sociale kompetencer 0-2,9 år

Mål for børnenes sociale kompetencer 0-2,9 år
Karakter I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Antal svar
Tiltag gennemført 80 % 13 % 7 % 0 % 0 % 15
Mål er nået 60 % 40 % 0 % 0 % 0 % 15
Resultater står mål med indsatsen 67 % 33 % 0 % 0 % 0 % 15

Figur 19. Mål for børnenes sociale kompetencer 2,9-6 år

Mål for børnenes sociale kompetencer 2,9 år-6 år
Karakter I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Antal svar
Tiltag gennemført 56 % 41 % 4 % 0 % 0 % 27
Mål er nået 52 % 44 % 4 % 0 % 0 % 27
Resultater står mål med indsatsen 48 % 44 % 7 % 0 % 0 % 27

Figur 20. Mål for børnenes sproglige udvikling 0-2,9 år

Mål for børnenes sproglige udvikling 0-2,9 år
Karakter I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Antal svar
Tiltag gennemført 72 % 13 % 13 % 0 % 0 % 15
Mål er nået 67 % 27 % 7 % 0 % 0 % 15
Resultater står mål med indsatsen 67 % 20 % 13 % 0 % 0 % 15

Figur 21. Mål for børnenes sproglige udvikling 2,9-6 år

Mål for børnenes sociale kompetencer 2,9 år-6 år
Karakter I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Antal svar
Tiltag gennemført 59 % 26 % 15 % 0 % 0 % 27
Mål er nået 59 % 27 % 4 % 0 % 0 % 27
Resultater står mål med indsatsen 56 % 27 % 7 % 0 % 0 % 27

Figur 22. Mål for læreplanstemaet krop og bevægelse 0-2,9 år

Mål for læreplanstemaet krop og bevægelse 0-2,9 år
Karakter I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Antal svar
Tiltag gennemført 60 % 27 % 13 % 0 % 0 % 15
Mål er nået 53 % 33 % 13 % 0 % 0 % 15
Resultater står mål med indsatsen 60 % 33 % 7 % 0 % 0 % 15

Figur 23. Mål for læreplanstemaet krop og bevægelse 2,9-6 år

Mål for læreplanstemaet krop og bevægelse 2,9 år-6 år
Karakter I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Antal svar
Tiltag gennemført 56 % 30 % 15 % 0 % 0 % 27
Mål er nået 41 % 44 % 15 % 0 % 0 % 27
Resultater står mål med indsatsen 48 % 44 % 7 % 0 % 0 % 27

Figur 24. Mål for læreplanstemaet natur og naturfænomener 0-2,9 år

Mål for læreplanstemaet natur og naturfænomener 0-2,9 år
Karakter I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Antal svar
Tiltag gennemført 60 % 20 % 20 % 0 % 0 % 15
Mål er nået 53 % 27 % 27 % 0 % 0 % 15
Resultater står mål med indsatsen 47 % 33 % 20 % 0 % 0 % 15

Figur 25. Mål for læreplanstemaet natur og naturfænomener 2,9-6 år

Mål for læreplanstemaet natur og naturfænomener 2,9 -6 år
Karakter I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Antal svar
Tiltag gennemført 52 % 37 % 11 % 0 % 0 % 27
Mål er nået 44 % 48 % 7 % 0 % 0 % 27
Resultater står mål med indsatsen 52 % 37 % 11 % 0 % 0 % 27

Figur 26. Mål for læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier 0-2,9 år

Mål for læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier 0-2,9 år
Karakter I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Antal svar
Tiltag gennemført 60 % 40 % 0 % 0 % 0 % 15
Mål er nået 53 % 27 % 20 % 0 % 0 % 15
Resultater står mål med indsatsen 53 % 47 % 0 % 0 % 0 % 15

Figur 27. Mål for læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier 2,9-6 år

Mål for læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier 2,9 år-6 år
Karakter I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Antal svar
Tiltag gennemført 33 % 56 % 7 % 4 % 0 % 27
Mål er nået 37 % 56 % 7 % 0 % 0 % 27
Resultater står mål med indsatsen 30 % 59 % 11 % 0 % 0 % 27

Dagtilbuddene har i stort omfang gennemført, og nået deres egne fastsatte tiltag og mål for læreplansarbejdet med børnene, og vurderer overvejende at resultaterne i høj og meget høj grad har stået mål med indsatsen.

Det læreplanstema, hvor tiltag og mål er bedst vurderet, er sociale kompetencer. Dette er både tilfældet for dagpleje/vuggestue og børnehaven.

Det læreplanstema, hvor tiltag og mål er lavest vurderet, er kulturelle udtryksformer og værdier. Dette er særligt tilfældet for børnehaven.

Lege- og Læringsmiljøvurdering

I 2018 er der gennemført Lege- og Læringsmiljøvurdering i alle kommunens 27 dagtilbud. Her har ledelsen, medarbejdere og forældrene givet deres vurdering af lege- og læringsmiljøet i dagtilbuddet. I alt har 2.230 forældre givet deres vurdering, hvilket er en svarprocent på 65%.

Ledelsen og medarbejderne har vurderet miljøet ud fra følgende 6 temaer:

  • Leg og læring
  • Børnefællesskaber
  • Overgange og tværfaglighed
  • Ledelse
  • Pædagogfaglige kompetencer
  • Forældresamarbejde

Forældrene har vurderet miljøet ud fra følgende 5 temaer:

  • Generel tilfredshed
  • Leg og læring
  • Børnefællesskaber
  • Pædagogfaglige kompetencer
  • Forældresamarbejde

Spørgsmålene er blevet besvaret på baggrund af følgende skala:

Vurderingen går således fra 1 til 5, hvor 5 er meget høj kvalitet.

Figur 28. Resultater for ledere og medarbejdere i daginstitutioner ud fra de 6 temaer

Resultater for ledere og medarbejdere i daginstitutioner ud fra de 6 temaer
Temaer Leder Medarbejdere
Leg og læring 4,2 3,9
Børnefællesskaber 4,6 4,4
Overgange og tværfaglighed 4,7 4,4
Ledelse 4,4 4,0
Pædagogfaglige kompetencer 4,4 4,2
Forældresamarbejde 4,3 4,3

Figur 28. viser at dagtilbudslederne vurderer de første fem temaer en smule højere end medarbejderne undtagen forældresamarbejdet, der vurderer både medarbejdere og ledere det til 4,3.

Det tema, som både lederne og medarbejderne vurderer lavest er leg og læring. Her svarer personalet på følgende: "Medarbejderne tilrettelægger læringsrum inde og ude der fremmer børnenes fælles lege og aktiviteter?", "Medarbejderne er opmærksomme på relationens betydning for børnenes læringsudbytte?", "Medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at arbejde kvalificeret med alle læreplanstemaer?" og "Medarbejderne har den nødvendige it-didaktiske viden til at anvende digitale redskaber i lege- og læringssituationer med børnene?".

De to temaer, som både lederne og medarbejderne vurderer højest er overgangsarbejdet og tværfagligheden samt arbejdet med børnefællesskaber. I forhold til overgangsarbejdet og tværfagligheden svarer personalet blandt andet på følgende: "Dagtilbuddet og den/de primære aftagerskoler har et fælles grundlag for overgangssamarbejdet?" og "Dagtilbuddet har et organiseret samarbejde med forskellige tværfaglige instanser?" I forhold til børnefællesskabet, svarer personalet blandt andet på følgende: "Dagtilbuddet har en imødekommende atmosfære, hvor børn føler sig velkomne og set?", "Medarbejderne inddrager børnenes forskelligheder som en ressource i etableringen af børnefællesskaber?" og "Dagtilbuddet arbejder systematisk med tidlig opsporing og indsats?".

Figur 29. Resultater for forældre ud fra de 5 temaer

Resultater for forældre ud fra de 5 temaer
Temaer Forældre
Generel tilfredshed 4,1
Leg og læring 3,9
Børnefællesskaber 4,1
Pædagogfaglige kompetencer 4,1
Forældresamarbejde 4,3

I januar 2018 har forældrene for første gang været med til at vurdere lege og læringsmiljøet. Forældrene er generelt godt tilfredse med dagtilbuddene, og de vurderer også forældresamarbejdet til 4,3 ligesom lederne og medarbejderne gør. Her svarer forældrene på følgende tre spørgsmål: 

  • Der er mindst en medarbejder, som du har en god relation til
  • Du føler dig velkommen til de arrangementer, der er i dagtilbuddet
  • Du oplever, at du kan få guidning og vejledning om dit barns udvikling og trivsel

Ligesom lederne og medarbejderne vurderer forældrene også temaet leg og læring lavest. Her har forældrene blandt andet svaret på følgende: "Personalet varierer mellem planlagte og spontane aktiviteter?" og "Du vurderer, at dagtilbuddet bruger digitale redskaber til at understøtte dit barns læring?". 

Skoleudsættere

Kvalitetsrapporten fra 2011/2012 viste at procentdelen af skolestarterne, der skoleudsættes lå på 16% og var således højere i Herning Kommune end i andre sammenlignelige kommuner. Der blev derfor fra skoleåret 2011/2012 iværksat en indsats, der havde til hensigt at nedbringe dette tal. I perioden 2012-2016 faldt tallet fra 16 % til 4,5 %. I skoleåret 2017/2018 er tallet 3,6 %. Det vurderes, at være et passende niveau.
Ud fra tabellen fremgår det, at det særligt er drenge, der søges skoleudsættelse på.

Figur 30. Antal skoleudsættere

Antal skoleudsættelser
Børn der fylder 6 i kalenderåret 1104 børn
Skoleudsættelser drenge (antal) 29
Skoleudsættelser drenge (%) 2,6
Skoleudsættelser piger (antal) 11
Skoleudsættelser piger (%) 1
Skoleudsættelser i alt (antal) 40
Skoleudsættelser i alt (%) 3,6

Kvalitetsrapporten 2016/2017 viser et generelt billede af, at dagtilbuddene i Herning Kommune arbejder på et højt fagligt niveau. Dagtilbuddenes arbejde med omsorg, trivsel og inkluderende læringsmiljøer betyder, at børnenes trivsel og sundhed vurderes til at ligge højt. Dagtilbuddene har desuden i stort omfang nået deres fastsatte mål for læreplansarbejdet med børnene, og vurderer overvejende at resultaterne i høj og meget høj grad har stået mål med indsatsen.

I den kommende tid vil der sættes et særligt fokus på to temaer - sprogarbejdet og overgangsarbejdet.

Kvalitetsrapporten viser at antallet af børn, der lander i en særlig eller fokuseret indsats i år 2017 stort set er det samme som antallet i 2016 og 2015. For første gang i 2016 begyndte dagtilbuddene at sprogvurdere alle 3 årige, og ikke blot den gruppe, hvor man havde en formodning om, at der var behov for en særlig indsats. Det lå således en forventning om, at antallet der landede i en særlig og fokuseret indsats ville falde fra 2015 til 2016, hvilket ikke er sket. Dette vidner om, at der med fordel kan sættes ind med et ekstra fokus på at få denne gruppe reduceret.

Antallet af skoleudsættere er faldet siden 2011/2012, men de seneste to år er antallet stagneret med en lille stigning i 2018. Her vil der også, qua den nye dagtilbudsreform og Herning Kommunes inklusionseftersyn, blive sat et øget fokus på dagtilbuddenes og skolernes samarbejde om barnets overgang. Dagtilbuddene genererer en masse data på hvert barn i Hjernen&Hjertet, der danner et godt fagligt udgangspunkt for en dialog mellem dagtilbuddet og skolen om hvordan barnet sikres en så optimal overgang som mulig. Et tættere samarbejde mellem dagtilbud og skoler er derfor målet.

Pia Elgetti, Dagtilbudschef, Center for Børn og Læring


 

Kontaktinfo

Minna Bøgh Vindbjerg
Pædagogisk inklusions- og udviklingskonsulent
Tlf.: 20283374
Mobil: 20283374
Send e-mail til cblmv@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.