Daginstitutioner

Her kan du læse om vuggestue og børnehave

Du kan skrive dit barn på venteliste til dagpleje, vuggestue, børnehave m.m. Du skal tage stilling til behovsdatoen.

Du kan også udmelde barnet eller søge om friplads digitalt.

Der er pasningsgaranti. Det betyder, at alle børn har ret til et dagtilbud fra 26 uger og til skolestart. I det omfang, det er muligt, tager kommunen hensyn til et ønske om et bestemt dagtilbud. Tjek kommunens aktuelle regler for opskrivningstidspunkt og anciennitet.

Ønsker du plads i en privat pasningsordning, skal du henvende dig direkte til den. Kommunen har ikke indflydelse på tildelingen af pladser.

Du har også mulighed for kommunal pasning i en anden kommune.

Indhold hentet fra borger.dk

Vuggestuer er typisk for børn under tre år. Vuggestuer kan enten være drevet af kommunen, være selvejende institutioner, der har en aftale om driften med kommunen, eller være drevet som en privatinstitution uafhængigt af kommunen.

Indhold hentet fra borger.dk

Børn kan typisk gå i børnehave fra de er knap tre år og frem til, at de skal starte i skole. Børnehaver kan enten være drevet af kommunen, være selvejende institutioner, der har en aftale om driften med kommunen, eller privatinstitutioner uafhængige af kommunen.

Du kan læse om oprettelse af selvejende og private institutioner under 'Regler for dagtilbud'.

Indhold hentet fra borger.dk

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, kan du klage til kommunen inden fire uger. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Hvis du mener, at kommunen ikke overholder gældende lovgivning, kan du kontakte det kommunale tilsyn i Statsforvaltningen, hvor du bor.

Statsforvaltningens tilsyn er et retligt tilsyn. Det vil sige, at Statsforvaltningen kun vurderer, om lovgivningen er overholdt. Tilsynet tager ikke stilling til, om kommunens dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige, eller om sagsbehandlingen er i overensstemmelse med god forvaltningsskik.

Tilsynet vurderer blandt andet ud fra dine oplysninger, om der skal rejses en tilsynssag. Hvis en klagemyndighed, kan tage stilling til den pågældende sag, går tilsynet ikke ind i sagen.

Indhold hentet fra borger.dk
Dekorativt billede

Kontaktinfo

Ulla Sandgaard
Pladsanviser
Tlf.: 96286074

Pernille Lauritsen
Pladsanviser
Tlf.: 96286073

Lone Krag Mortensen
Pladsanviser
Tlf.: 96286072

Hanne Jørgensen
Pladsanviser
Tlf.: 96286071

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.